Indhold
Der er mange måder at gøre tilværelsen en lille smule mere festlig. Et af de mest festlige indslag, du kan inddrage til en fest, begivenhed eller et arrangement, er sæbebobler.
Sæbebobler har fascineret de fleste som børn, men faktisk kan sæbebobler være med til at skabe utroligt interessante effekter i forbindelse med et event for alle aldersgrupper. Sætter du en sæbeboblemaskine til at køre samtidig med for eksempel røg og lys, har du pludselig et levende oplevelsesunivers lidt udover det sædvanlige.
I denne artikel guider vi dig gennem nogle af de bedste sæbebobler maskiner på markedet i disse år og hjælper dig til at vælge netop det apparat, som passer til dine ønsker og behov.
Top 3 bedste sæbeboblemaskiner er anbefalet af eksperter på området fra SoundstoreXL.dk.
TJEK UDVALGET HOS DEN BEDSTE FORHANDLER, KLIK HER
Her er de bedste tre!
For at gøre denne artikel så overskuelig som muligt, har vi valgt at bringe vores bud på de tre bedste sæbeboblemaskiner øverst. Her følger således de tre, der er kåret til henholdsvis bedst til prisen, bedste kombination og bedste mobile løsning.
Ibiza Sæbeboblemaskine – bedst til prisen
Denne lækre lille maskine fra Ibiza er kompakt, men samtidig overraskende effektiv. Den producerer et stort antal bobler på meget kort tid, og vil derfor egne sig perfekt som både en ekstra effekt til en fest eller i forbindelse med teater, optræden eller koncerter.
Den har en glimrende rækkevidde på 2 til 3 meter og kan derfor med fordel benyttes på en scene eller i et mindre lokale for den størst mulige effekt. Den vejer kun 1,9 kg og er nem at flytte rundt på. For at aktivere maskinen, skal du blot slutte den til strøm i en almindelig stikkontakt og trykke på kontakten bag på apparatet.
Denne udgave kommer i fire forskellige farver (Rød, blå, sort, hvid), så du nemt kan vælge din favorit. På grund af sin attraktive pris og sin evne til at opfylde de flestes behov, kåres denne sæbeboblemaskine som bedst til prisen.
Derfor skal du vælge denne model:
- Bedst til prisen!
- Rækkevidde på 2 til 3 meter
- God til mindre scener eller fester
- Fås i fire forskellige farver
- Nem at tilslutte
Ibiza Light 2-i-1 røg- og sæbeboblemaskine – bedste kombination
Hvis du ønsker dig en maskine med flere forskellige effekter i én, så er denne model fra Ibiza et virkelig godt bud. Her får du nemlig en skøn 2-i-1 røg- og sæbeboblemaskine, hvilket kan give nogle utroligt spændende lysoplevelser.
Den spændende kombination af røg og bobler er ideelt at sætte sammen med diskolys og musik for at opnå den ultimative fest. Denne maskine er en smule tungere og har en vægt på 5 kg., og det betyder, at den ikke er helt så mobil som nogle af de andre modeller. Til gengæld leveres den med fjernbetjening, så du nemt kan tilpasse den, selvom du befinder dig på afstand af, hvor den står.
Du slutter den nemt til strøm via en almindelig stikkontakt, og så er du i gang med at kunne eksperimentere med de forskellige sjove effekter. På grund af sin alsidighed og kombination af både sæbebobler og røg, kåres denne model altså som den bedste kombinationsmodel.
Derfor skal du vælge denne model:
- Bedste kombinationsmodel!
- Både røg og sæbebobler
- Ideel til festlige lejligheder
- Nem at tilslutte
- Fjernbetjening medfølger
Ibiza batteridrevet sæbeboblemaskine – bedste mobile løsning
Hvis du godt kunne tænke dig endnu mere frihed, så er denne batteridrevne sæbeboblemaskine fra Ibiza bestemt noget, du bør overveje. Det kan være, at du gerne vil holde en festlig aften i haven eller på stranden, eller at du har et udendørs event eller show, hvor strømforsyningen er begrænset. I disse tilfælde vil denne sæbeboblemaskine stadig kunne komme dig til undsætning.
Den har et indbygget 2A lithium batteri, som du kan oplade og genoplade efter behov, så du altid er klar til at lave ekstra festlige effekter inden- eller udendørs uanset logistik og elnet i nærheden. På den måde har du god frihed til at være mere kreativ med, hvor dine festlige begivenheder eller events skal foregå.
På denne model er et hængende beslag, så du nemt kan placere den lidt oppe i højden for en anderledes effekt. Der medfølger desuden fjernbetjening, så du nemt kan kontrollere sæbeboblemaskinen på afstand. Sidst, men ikke mindst så har denne model en utroligt favorabel pris, hvilket også er med til at netop denne kåres som den bedste mobile løsning.
Derfor skal du vælge denne model:
- Bedste mobile løsning!
- Giver masser af kreativ frihed
- Indbygget genopladeligt 2A lithium batteri
- Kan hænges op
- Er nem at betjene
- Fjernbetjening medfølger
Sæbeboblemaskiner til fester
Sæbebobler kan give dét ekstra til fest, som gør at dagen eller aftenen bliver ekstra magisk. Hvad end du ønsker, at din sæbeboblemaskine skal blæse bobler ud på dansegulvet, eller skal fortrylle en særlig dekoration eller område til en festlig begivenhed, findes der en model til netop dine behov.
Her følger de bedste modeller af sæbeboblemaskiner til fester.
EUROLITE SD-201 DMX Mega sæbeboblemaskine – perfekt til store fester
Eurolite har brilleret ved at fremstille denne skønne maskine, som er perfekt til de større fester, hvor arealet er stort, og der eventuelt er mange mennesker. Modsat mange af de andre modeller, så har denne sæbeboblemaskine hele to boblehjul, og kan derfor producere en imponerende mængde bobler på ganske kort tid.
Du kan nemt tilslutte den din DMX eller betjene den via den lille fjernbetjening, som sidder tilsluttet et kabel på maskinen. Tanken på denne model er hele 2 liter, så der er gode muligheder for at holde festen kørende længe, selv på en enkelt optankning.
Denne model er lidt tungere end mange af de andre, og er på den måde ikke rigtig en mobil sæbeboblemaskine. Med sine 12,35 kg. passer den bedst til at stå placeret ét taktisk smart sted under hele festen. Til gengæld får du med denne model en uovertruffen kapacitet og performance, som altså er helt perfekt til de større arrangementer.
Derfor skal du vælge denne model:
- Ideel til større fester
- Imponerende performance
- Hele to boblehjul
- Nem at tilslutte DMX
- Kan også betjenes via fjernbetjening
Antari W-101 Bubble machine – ideel til mellemstore fester
Antari W-101 er et sandt hit af en sæbeboblemaskine, som særligt egner sig til de mellemstore fester. Tanken på denne model er 1 liter stor, og maskinen kan køre nonstop i to timer per liter sæbeboblevæske. Det betyder, at denne model er god til at give en ekstra effekt en gang imellem i løbet af en mellemstor fest eller begivenhed.
For eksempel vil den kunne give en lækker detalje i lysoplevelsen på dansegulvet, når den kombineres med forskellige former for diskolys, som vil få boblerne til at lyse op i forskellige farver. Samtidig har den en flot rækkevidde på hele 50 meter, hvilket betyder, at den nemt vil kunne nå på tværs af dansegulvet til de fleste mellemstore fester.
Antari W-101 vejer 4,5 kg. og er på den måde ganske let at flytte rundt på, hvis behovet opstår. Den skal blot tilsluttes et almindeligt strømstik, og så er du i gang. På grund af sin fine mellemstørrelse og gode rækkevidde, egner den sig altså særligt godt til de mellemstore festlige begivenheder.
Derfor skal du vælge denne model:
- Perfekt til mellemstore fester
- Væskeforbrug: 0,5 liter i timen
- Rækkevidde på hele 50 meter
- Nem at tilslutte
- Nem at flytte rundt på
Antari B-100 Sæbeboblemaskine – skøn til temafesten
Denne model fra Antari er et virkelig godt bud på en ekstra fin detalje til temafesten. En af de store fordele ved denne maskine er nemlig, at den er nem at hænge op. Det praktisk beslag gør den simpel at hænge lidt oppe på en væg, i loftet eller på en truss, hvilket kan give en anderledes og spændende effekt, som er ideel til temafester, hvor bobler indgår.
Den er udstyret med dobbelt boblehjul, hvilket betyder, at den nemt producerer en kontinuerlig mængde af bobler, og at et område kan fyldes op i løbet af ganske kort tid. Designet sikrer desuden, at væske kan genanvendes, og at den ikke drypper, hvilket gør rengøringen efter festen noget mere overskuelig.
Antari B-100 vejer blot 4,5 kg. og er derfor nem at transportere. Særligt gør det indbyggede beslag det dejligt nemt at løfte den op og rykke rundt på den efter behov.
Derfor skal du vælge denne model:
- Velegnet til temafester
- Dobbelt boblehjul for kontinuerlig effekt
- God og effektiv produktion
- Nem at hænge op på væg, i loft eller på truss
- Nem at transportere
- Intelligent design med anti-dryp funktion
Eurolite – Junior Bubble maskine – et hit til børnefødselsdagen
De fleste børn kan godt lide magi, eventyr og at bruge deres fantasi. Og hvad er bedre end en børnefødselsdag, hvor I kan nyde en lidt ekstra magisk stemning med en sæbeboblemaskine?
Denne model fra Eurolite er et sandt hit til alle børnefødselsdage, og noget af det mest smarte er, at den kan bruges både via strømforsyning og 8 AA batterier. Det gør den utroligt alsidig og nem at anvende både indendørs eller til børnefødselsdagen i haven, skoven eller på stranden.
Sæbeboblemaskinen fra Eurolite er nem at betjene; du skal faktisk blot fylde sæbeboblevæske på, og så trykke Start for at være i gang. Samtidig vejer denne sæbeboblemaskine kun 1 kg., hvilket også gør det nemt for børnene selv at flytte rundt på den, hvis fantasien pludselig fordrer en særlig leg eller et nyt eventyr.
Derfor skal du vælge denne model:
- Et godt valg til børnefødselsdagen
- Kan sluttes til strøm eller bruges med batterier
- Nem at betjene
- Vejer kun 1 kg.
Sæbeboblemaskiner til events, arrangementer og koncerter
Hvis du står overfor at skulle afholde et særligt event, et show, en koncert eller et andet arrangement, hvor den sensoriske oplevelse skal være lidt udover det sædvanlige, så er en sæbeboblemaskine en rigtig god investering. Her er de bedste modeller inden for sæbeboblemaskiner til netop denne type formål.
ADJ BubbleTron XL – dobbelt blæsere for enorm kapacitet
Denne fine sæbeboblemaskine fra ADJ er et hit af flere forskellige årsager. En af de primære er, at den er udstyret med hele to boblehjul for en ekstra hurtig og effektiv produktion af sæbebobler. Det gør denne model velegnet til større arrangementer, hvor boblerne gerne skal skabe en effekt, som også kan ses på afstand. Det gør den god til koncerter eller andre former for liveshows, hvor der forventes et publikum i varierende afstande fra eventet.
En anden nævneværdig fordel ved denne sæbeboblemaskine, er dens lave vægt på blot 3,7 kg. Det betyder, at den er nem at løfte, pakke ned og flytte rundt på efter behov, og som noget ekstra bekvemt er den udstyret med et praktisk håndtag øverst på maskinen. Samtidig har denne model fra ADJ en tank på hele 2 liter, hvilket er større end flere af de andre modeller i denne størrelse, og med sit forbrug på 40 ml. sæbeboblevæske i minuttet, kan den altså nå at blæse utroligt mange bobler ud i løbet af et event.
Til denne model medfølger en praktisk fjernbetjening, så du altid kan kontrollere den nemt.
Derfor skal du vælge denne model:
- Imponerende kapacitet
- To boblehjul for høj performance
- Lav vægt: 3,7 kg.
- Praktisk bærehåndtag
- Fjernbetjening medfølger
ADJ BubbleTron – nem at transportere og let at betjene
Hvis dit event ikke helt er så stort, eller dit behov for sæbebobler er en smule mindre, så kan du sandsynligvis nøjes med denne lidt mindre model fra ADJ. Den har samme lækre features som XL-modellen, der er beskrevet ovenover. For eksempel får du også med denne model et praktisk bærehåndtag, og der medfølger også en praktisk fjernbetjening.
Til gengæld vejer den kun 2 kg. Samtidig er dens forbrug af sæbeboblevæske også lavere, så selvom tanken er på blot 1 liter, kan den kører i to timer på en enkelt optankning. Denne model er således et rigtig godt valg til dig, som gerne vil opnå de samme fede effekter som med XL-modellen, men til et mindre arrangement med færre mennesker.
Derfor skal du vælge denne model:
- Nem at transportere
- Nem at betjene
- Mindre model – samme gode effekt
- Vejer kun 2 kg.
- Har lavt forbrug af sæbeboblevæske
Sæbeboblemaskiner til at have med overalt
Hvis dine sæbebobledrømme ikke kan afgrænses til steder, hvor der er almindelige strømstik, bør du måske overveje nogle af de smarte mobile sæbeboblemaskiner. Her har vi udvalgt to af de bedste på markedet netop nu.
Bubbletron GO Boblemaskine – god til ekstraeffekter og koncerter
Denne model fra Bubbletron er perfekt for alle, som ønsker at skabe en kunstnerisk effekt eller et anderledes indslag i forbindelse med en begivenhed. Den er nem at sætte op: Du påfylder blot sæbeboblevæske og trykker Start, og så er du ellers sikret en kontinuerlig strøm af fine bobler, som kan give ekstra krymmel på hele oplevelsen. Faktisk producerer denne maskine flere hundrede bobler i minuttet, og den kraftige blæser i denne model gør, at sæbeboblerne stiger hurtigt til vejrs.
Som en herlig fordel er denne model nem at transportere og flytte rundt på. Dette skyldes både det praktiske håndtag øverst på maskinen, men også den ganske overkommelige vægt på bare 2 kg. Samtidig kører denne model også på batteri, og efter at have ladet op i seks timer er den klar til at køre for fuld udblæsning i hele fem timer.
Derfor skal du vælge denne model:
- Perfekt til ekstraeffekter og koncerter
- Nem at sætte op og nem at transportere
- Hurtig produktion og kraftig blæser for fede effekter
- Hele fem timers batteritid på fuldt opladet batteri
- Vejer kun 2 kg.
Mini Bubble maskine – Eurolite – bedste mobile og alsidige minimaskine
Den sidste model, vi bringer i denne artikel, er også den mindste. Med sin vægt på bare et halvt kilo, og sine beskedne mål på 140 x 115 x 125 mm., er der her tale om en absolut mobil og alsidig sæbeboblemaskine. Du finder næppe en anden sæbeboblemaskine, som er mere transportabel og mobil end netop denne sag fra Eurolite.
Udover sin lille og praktiske størrelse kan denne model også både køre på strømforsyning eller via almindelige AA batterier. Tankvolumen er tilsvarende lille og er i denne model på blot 0,2 liter, som dog sagtens vil kunne skabe en hyggelig stemning og atmosfære til den helt lille fest eller for eksempel til et miniature- eller dukketeater.
En anden fordel ved denne sæbeboblemaskine er, at prisen er overraskende lav, og denne model kan således også sagtens være et hit for dig, som gerne vil prøve kræfter med sæbebobler som del af forskellige ekstraeffekter, men ikke vil investere i en for stor maskine til at begynde med.
Derfor skal du vælge denne model:
- Mest mobile og transportable sæbeboblemaskine!
- Nem at have med alle steder
- Ideel til små forsamlinger
- Vejer kun 0,5 kg.
- Måler blot 140 x 115 x 125 mm
- Kan køre på enten strømforsyning eller AA batterier
Vi håber, at du med denne artikel er blevet klogere på, hvilken sæbeboblemaskine der kunne passe til dine ønsker og behov, samt hvad der er vigtigst for dig, når du vælger din næste model.
Rytmen.dk giver dig informationer om musikudstyr og lydudstyr.
5 stjerner – ud af 5 baseret på 65 anmeldelser.