Musikinstrumenter

Elektronisk trommesæt: Her er de bedste i test

Har du altid drømt om at være ham eller hende den totalt seje drum hero, der fyrer den af på scenen? At være den i bandet, der er for cool og styrer showet rytmemæssigt – og hvis trommesolo får taget i salen til at rejse sig og publikum til at gå amok i jubel over dit sublime talent?

Med et elektronisk trommesæt kan du leve din indre trommeslager helt ud. Du får den lydmæssige del så godt som autentisk, og så holder det hverken resten af familien eller hele nabolaget vågen, for det hele foregår helt lydløst – bortset fra inde i dit headset.

Eller hvis junior plager om et trommesæt, så behøver du ikke længere afvise det blankt af frygt for det støjhelvede, der følger med sådan en lille upcoming stjernes mange øvetimer. For det kommer slet ikke til at forstyrre, fordi det netop er elektronisk.

Er du allerede en erfaren trommeslager, så skal du jo have noget ordentligt gear at øve på. Det får du med et elektronisk trommesæt. Find et i en rigtig god kvalitet, når du skal forbedre dit spil.

Herunder finder du en anmeldelse af otte forskellige virkelig gode elektriske trommesæt, som kan støtte dig i valget af de eltrommer, der skal hjem hos dig at stå eller med ned i øvelokalet.

V-Drums TD-1DMK

Roland V-Drums TD-1DMK

Med dette virkelig gode begyndersæt får du et elektrisk trommesæt, der giver en ægte følelse af at sidde bag et rigtigt trommesæt.

Det er kompakt og bygget meget logisk op, så brugeren hurtigt får en god fornemmelse af at mestre spillet. Der følger et godt og brugbart undervisningsmateriale med, så du hurtigt gør fremskridt.

Med sine blot 7 kilo er sættet ret nemt at flytte rundt på. Det gør dette elektroniske trommesæt meget fleksibelt.

Fakta om Roland V-Drums TD-1DMK:

  • Vægt: 7 kilo
  • Trommemodul: TD-1DMK
  • Antal trommer: 4
  • Antal stortrommer: 1
  • Antal bækkener: 3
  • Dobbelt mesh-skind på stortromme og pads (minimerer støj)
  • 15 forskellige trommesæt
  • 10 indbyggede rytmetrænings funktioner
  • Indbygget metronom
  • 15 indbyggede sange
  • Mulighed for at optage og afspille eget trommespil
  • Kan kobles på din Smartphone, så du kan spille med på de store hits
  • Høj kvalitet og holdbarhed.

Her får du et begyndersæt, som er af høj kvalitet, som alle produkter fra Roland. Du får hurtigt en fornemmelse af at kunne spille “rigtigt”, og der følger et godt og instruktivt undervisningsmateriale med.

Det dobbelte mesh-lag på de elektriske trommer giver en autentisk oplevelse af at spille rigtigt, da det giver et rebound i trommestikkerne, som du får på et akustisk trommesæt.

Sættet er ret lydløst med dets specielle gummi pads, men du har også mulighed for at tilkøbe ekstra støjdæmpning, hvis det bliver nødvendigt.

Det betyder, at du kan spille på dit elektroniske trommesæt dag og nat uden at forstyrre andre.

Hitman HD-3 el-trommesæt

Hitman HD-3 el-trommesæt

Dette er et virkelig lækkert elektronisk trommesæt for den ambitiøse begynder eller den let øvede og lige så ambitiøse trommeslager.

Det fylder omtrent 1 kvadratmeter at have stående, så det er et ret kompakt sæt, som indeholder alt det nødvendige for at illudere et autentisk trommesæt. Der er mange gode muligheder i dette elektriske trommesæt. Derfor kan du ret hurtigt forbedre dine evner på trommerne.

Fakta om Hitman HD-3 el-trommesæt:

  • Vægt inkl. emballage: 21 kilo
  • Antal trommer: 4
  • Antal stortrommer: 1
  • Antal bækkener: 3
  • Antal trommesæt: 30
  • Antal lyde: 349
  • Antal styles: 30
  • Antal brugertrommesæt: 5
  • Antal demoer: 2
  • Antal chorus: 14
  • Antal rumklang: 11
  • Display: LED.

Her får du altså et rigtig godt elektronisk trommesæt med alt, hvad den ambitiøse begynder eller den let øvede trommeslaget har brug for. Der medfølger en masse fede lyde og muligheder for forskellige opsætninger og variationer, der gør det let at komme videre med dit spil.

Vælg det, hvis du gerne vil drive det til noget med dit trommespil. Eller hvis junior har store ambitioner om at blive professionel. Man skal jo starte et sted. Med dette sæt får du hurtigt følelsen af at have styr på det.

Roland V-Drums TD-1K

Roland V-Drums TD-1K

Her har du endnu et kvalitetsprodukt fra Roland. Det er lille og kompakt, hvilket gør det nemt at stille op hvor som helst og nemt at flytte rundt på.

Lydene er de samme, og oplevelsen af at spille på trommer er den samme som på andre tilsvarende produkter. Så er du begynder, eller spiller du bare for sjov, så er dette kompakte kvalitetsprodukt et ret godt bud på et digitalt trommesæt.

Der er mulighed for at udbygge sættet.

Fakta om Roland V-Drums TD-1K:

  • 15 trommesæt
  • Antal tam-pads: 3
  • Antal bækkener: 2
  • Antal hi-hats med fod-controller
  • Antal stortrommer: 1
  • Antal lilletrommer: 1
  • Trommemodul: TD-1K
  • Indbygget metronom
  • 15 spil-med-sange
  • Undervisningsmateriale
  • USB-tilslutning
  • Kan opgraderes med ekstra crash-bækken, stortromme mm.

Dette lille kompakte elektroniske trommesæt giver dig den autentiske lyd og følelse af at spille seriøst på trommer. Det kan meget mere end blot at være et sjovt stykke legetøj. Du kan sagtens både lære at spille seriøst på trommer og at dygtiggøre dig yderligere – også hvis du er en øvet trommeslager. Desuden kan dette elektroniske trommesæt udvides og opgraderes, så det kan følge med din udvikling.

Roland TD-17KVX el-trommesæt

Roland TD-17KVX el-trommesæt

Et gedigent kvalitets-trommesæt fra Roland. Her er der ikke sparet på nogen detaljer, funktioner og kvalitet. Skal du have dit elektriske trommesæt op i en højere liga, eller spiller du professionelt, så bliver du bestemt ikke skuffet over, hvad dette sæt har at byde på.

Med sættet følger en app, kabler og en engelsk manual.

Fakta om Roland TD-17KVX el-trommesæt:

  • Vægt: 24,8 kilo
  • Mål: 130 x 120 x 110 cm
  • Trommemodul: TD-17
  • Antal trommer: 4
  • Antal bækkener: 3
  • Antal lyde: 310
  • Antal trommesæt: 100
  • Antal bruger-trommesæt: 50
  • Anal sange: 7
  • Antal MIDI-kanaler: 16
  • Afspilningsformat: .mp3, .wav
  • Samplingstid: 1440
  • Display: LCD (128 x 64 px)
  • Indbygget Bluetooth 4.2
  • MDS-4KVX trommerack
  • Mulighed for at udvide med et ekstra bækken og en ekstra tromme.

Med det indbyggede Bluetooth får du mulighed for at streame musik og MIDI fra din telefon eller en anden enhed. Dermed bliver øvning, jamming og sangskrivning endnu mere professionelt.

Vælg denne model af et elektrisk trommesæt, hvis du vil noget meget seriøst med dit trommespil. Med den sublime Roland-kvalitet og dets mange funktioner vil du kunne tage dit spil til et højere niveau.

Yamaha DTX582K eltrommesæt

Yamaha DTX582K El-trommesæt

Yamaha har produceret elektroniske musikinstrumenter i virkelig mange år. Deres store erfaring og høje krav til kvalitet gør, at du kan regne med at få ret meget value for money, når du vælger et instrument fra Yamaha.

Det gælder selvfølgelig også for deres elektroniske trommesæt. Med denne model får både den øvede og den professionelle trommeslager et godt sæt.

Fakta om Yamaha DTX582K:

  • Trommemodul: DTX502
  • 4 trommer
  • 2 bækkener
  • 1 stortromme
  • 1 hi-hat med ægte pedal
  • 32 polyfoni
  • 691 tromme- og percussionlyde
  • 128 melodier
  • 1 demosang
  • 37 spil-med-sange
  • Tap tempi: 1/4 – 16/4, 1/8 – 16/8, 1/16 – 16/16
  • 8 øvefunktioner
  • Mange ind- og udgange.

Når de elektriske trommer skal være både autentiske og have en virkelig god lyd, så er dette trommesæt fra Yamaha et virkelig godt bud.

Det er et meget alsidigt elektronisk trommesæt, og på det kan du træne mere professionelt. Det er meget velegnet til både liveperformance og til studiemiljøer.

Du kan selvfølgelig også stille det op derhjemme og dermed have dit øvelokale med hjem. Når det tilmed er nærmest lydløst, så kan du træne, når det passer dig.

Yamaha DTX482K el-trommesæt

Yamaha DTX482K el-trommesæt

Det japanske firma, Yamaha, er ekspert i at produceret elektronik af høj kvalitet til fornuftige priser. Sådan forholder det sig selvsagt også for dette elektroniske trommesæt.

Det egner sig glimrende til begyndere og let øvede, og det er relativt simpelt at blive dus med, uden at det går ud over kvaliteten.

Fakta om Yamaha DTX482K:

  • Vægt, inklusiv emballage: 29 kilo
  • Trommemodul: DTX402
  • Antal trommer: 5
  • Antal bækkener: 4
  • 1 hi-hat med fjernbetjent pedal
  • Antal trommesæt: 10
  • Antal lyde 287
  • Indbygget metronom på 30 – 300 bpm
  • Rigtig Yamaha stortrommepedal
  • Forbedret lilletromme med 3 slagzoner
  • Mange øve-funktioner
  • App til IPhone med instruktionsvideoer og andre funktioner.

Med til disse el trommer hører avanceret software, som løbende bliver opdateret. Det betyder, at du alt i alt får et rigtigt godt og moderne elektronisk trommesæt fra det anerkendte Yamaha til en virkelig skarp pris.

Det er et godt og glimrende begyndersæt, og er du let øvet, kan du bestemt også få stor glæde af det.

Roland V-Drums TD-17K-L

Roland V-Drums TD-17K-L

Roland står for det gedigne og den høje kvalitet inden for musikinstrumenter. Det gælder naturligvis også for deres elektroniske trommesæt.

Et af de mange modeller, de har på markedet, er dette gode, flotte sæt til den ret skarpe pris.

Det fylder ikke alverden, men som øve-trommesæt er det virkelig godt og nemt at have stående fremme.

Fakta om Roland V-Drums TD-17K-L:

  • Antal trommer: 4
  • Antal bækkener: 3
  • Stortromme
  • Nydesignede pads, med stor autenticitet
  • 50 trommesæt
  • SD-kortindgang
  • Gode redigeringsfunktioner
  • Gode instruktioner
  • Gode træningsprogrammer.

For begynderen og det let øvede er dette elektroniske trommesæt lige sagen. Du kan bruge det, som det er, og du kan efterhånden hente noget mere software til det. Med de indlagte daglige øve-sessions, vil du snart oparbejde en god rutine og få nogle bedre færdigheder.

Desuden er det en stor fordel, at det ikke koster helt så meget at anskaffe dette trommesæt. Skulle det med tiden blive nødvendigt at have et, der er mere avanceret, så kan du altid skifte det ud.

Roland V-Drums TD-17KV

Roland V-Drums TD-17KV

Her er endnu et kvalitetsprodukt fra Rolands hånd. I denne TD17-serie findes der en række modeller, der alle gør det muligt at træne dine trommeslager-skills enten derhjemme eller i dit studie. Det elektroniske trommesæt er simpelt at bruge, og du kan relativt hurtigt forbedre dine evner.

På dette sæt er oplevelsen ved at spille så tæt på den, du har på et akustisk trommesæt, at du sagtens kan skifte imellem de to slags uden problemer.

Fakta om Roland V-Drums TD-17-KV:

  • Superflot trommesæt
  • Antal trommer: 4
  • Antal bækkener: 2
  • Hi-hat
  • Stortromme
  • Lydmodul: TD-17
  • 310 lyde
  • Mange ud- og indgange
  • Kan kobles på en IPhone

Dette el-trommesæt kan du få stor glæde af. Særligt hvis du er så øvet, at du er et stykke ude over begynderstadiet. På et TD17 trommesæt kan du få din træning op i på et højere niveau. Brug sættet derhjemme, eller hav det stående nede i øvelokalet. Det er klart en fordel, at du kan komme til at øve dig dagligt.

Øv dig, når du har tid og lyst

Når du øver på et elektrisk trommesæt, så er der mange fordele forbundet med det. Først og fremmest er der alt det med det lydmæssige. Tidligere har det været noget af en prøvelse for dine omgivelser, når du skulle øve. Men med elektronikken og et par gode hovedtelefoner, så er det heldigvis et overstået kapitel.

Det er en virkelig stor fordel både for dig selv og for andre. Det er jo ikke alle, der sætter stor pris på at skulle høre på nogen, der spiller på et trommesæt i timevis hver dag.

For dig selv er det jo helt eminent, at du kan sætte dig bag dine trommer lige, når lysten kommer over dig. Om det så er midt om natten eller meget tidligt om morgenen, så belaster det ikke en sjæl, at du sidder og tæsker på trommerne lige så længe, du har lyst.

Du behøver overhovedet ikke at tænke på andre end dig selv, når du spiller. Så kan du koncentrere dig fuldstændigt om dit spil.

Selv om de elektroniske trommesæt er stort set lydløse, så kunne du jo skåne dine omgivelser yderligere ved at lægge et tykt tæppe under dit trommesæt. Der findes også nogle særlige lyddæmpende foranstaltninger, som du med fordel kan benytte dig af. Bare for at være helt sikker på ikke at forstyrre nogen, når du giver den gas på trommerne.

Vælg et trommesæt, der passer til dig

Hvis du står for at skulle købe et elektronisk trommesæt for første gang, så er det nok ikke så nemt at vælge imellem de mange modeller, der er på markedet. Og der kommer hele tiden nye til, som kan noget mere eller noget lidt andet.

Inden du går på seriøst udkig efter det rette trommesæt, så bør du gøre dig klart, hvad du skal bruge det til. Er du begynder, så bør du nok vælge et sæt, der ikke er for dyrt og ikke er alt for avanceret. I forhold til prisen. Så er det nok det mest fornuftige at vente med den helt store investering, til du ved noget mere om, hvorvidt du nu kommer til at spille rigtig meget, eller om det var en døgnflue-interesse.

Skulle det så vise sig, at du har fundet din nye passion og en mere permanent hobby, så kan du jo altid opgradere dit gear.

Ved du allerede, at et trommesæt er en vigtig del af dit liv, så bør du selvfølgelig investere i et elektronisk trommesæt af en vis kvalitet. Så får du helt klart mest ud af det.

De ovennævnte trommesæt er i hvert fald alle sammen af en sådan kvalitet, at de vil kunne holde i mange år. Så de er helt klart værd at investere i.

Er du professionel trommeslager, så kan det være, at et elektronisk trommesæt er sagen at have stående derhjemme. Så kan du træne intensivt i dit hjem, uden at det forstyrrer dine omgivelser. Til professionelt brug er det selvfølgelig nødvendigt at have et trommesæt, som kan leve op til de højeste krav. Det skal jo gerne være sådan, at dine øvelser er til at overføre direkte til det trommesæt, du bruger på dit arbejde.

Med andre ord så er det vigtigt, at du vælger et elektronisk trommesæt, som passer perfekt til dit nuværende niveau. Gør du det, så kommer du til at få mest glæde af det.

Elektronisk trommesæt kontra akustisk trommesæt

Der kan selvfølgelig altid være tale om smag eller behag, når det handler om, hvorvidt du foretrækker et akustisk eller et elektronisk trommesæt. Og der er selvfølgelig også nogle forskelle på de to forskellige former for trommesæt.

Nogen kunne aldrig finde på at udskifte et akustisk trommesæt med et elektronisk, og andre har slet ikke behov for at prøve et akustisk.

Selv om både oplevelsen og lyden på et elektronisk trommesæt efterhånden har nærmet sig det, der findes på et akustisk, så må man jo konstatere, at det trods alt ikke er helt det samme.

For nogen er det hip som hap, for andre spiller det en stor rolle. Man må vel bare konstatere, at de to typer er forskellige med de fordele og ulemper, der følger med det ene og det andet trommesæt.

Det ene behøver dog ikke at udelukke det andet. De to typer af trommesæt kan faktisk fint supplere hinanden. Der findes faktisk også kunstnere, der bevidst bruge begge typer og betragter dem lidt som to forskellige musikinstrumenter.

Kan du blive dus med begge typer, så kan du nok sætte stor pris på dem begge – for deres ensartetheder og for deres forskelligheder.

Tilføj en kommentar...