Lydudstyr

Guitarpedaler – her er de bedste på markedet

guitarpedal

Når du ser optagelser af en rockstjerneguitarist, der skal til at spille en solo, så vil du ofte kunne se ham eller hende træde ret bestemt på jorden lige inden, soloen begynder. Hvis du ved, hvad en guitarpedal er, så ved du også hvad det handler om. Hvis du ikke gør, så er du kommet til det rigtige sted.

Hvis du overvejer, hvad en guitarpedal er, eller hvis du leder efter de bedste guitarpedaler på markedet, de billigste guitarpedaler på markedet eller noget helt tredje, så er du kommet til det helt rigtige sted, for her kommer den komplette guide til de bedste guitar pedaler, lige meget om du har brug for en A/B switch, akustiske effekter, bas effekter, boost, multieffekt eller om du bare skal bruge en strømforsyning.

A/B Switch Guitar Pedal

En A/B switch eller en ABY switch er blandt de allersimpleste guitarpedaler, men det gør den bestemt ikke mindre brugbar. Hvor mange andre pedaler har til formål at tilsætte en effekt til guitarlyden, så gør en A/B switch ikke en egentlig forskel for lyden i sig selv.

For de fleste guitarister er formålet med en A/B switch at skifte mellem to eller flere forstærkere. På den måde kan man have en forstærker, der er indstillet med en blød lyd og en forstærker fyldt med distortion, som man kan skifte imellem efter behov. En anden mulighed er også at have to forstærkere med de samme indstillinger, hvilket giver dig muligheden for at virkelige at øge lydniveauet under en solo.

Der er dog også en anden type switch pedaler – en single button switch. De er designet til at veksle imellem kanaler indeni forstærkeren, men det overordnede formål er det samme. Du trykker på en knap og lyden bliver ændret ikke ved at tilføje effekter, men ved at skifte mellem eksempelvis en reverb og en chorus kanal.

Marshall Pedl Footswitch – testvinder

marshall pedl 00001m footswitch guitarpedal

Pedl-00001M footswitch er en single button switch designet til brug med deres AS50 og AS100 forstærkere, og dens primære formål er at skifte mellem henholdsvis reverb og chorus på forstærkeren, uden at du overhovedet behøver at tage hænderne fra guitaren.

Guitarpedalen er allerøverst i vores test af A/B switches fordi den er så utroligt simpel at benytte, det er dog en ulempe, at den ikke har nogen effekt ved forstærkere der ikke gør brug af indvendige kanalskift via footswitch. Omvendt er det en kæmpe fordel, at det ikke er nødvendigt at investere i en ekstra forstærker før du opnår effekt ved brugen af pedalen.

Der er mange guitarpedaler, der kan have en større effekt eller være mere alsidige, men Marshalls billige A/B switch guitarpedal er kravlet langt op på listen, fordi den går præcis det den lover, og den gør det rigtig godt. Mange guitarister vil dog hurtigt finde et behov for mere og større effekt, men det gør bestemt ikke denne guitarpedal mindre brugbar.

Nux NMP-4 til Stageman – Den mest solgte

nux nmp 4 tradløs styring til stativ guitarpedal

Der er en god grund til at Nux NMP-4 er en af de mest solgte A/B switches i vores test. Ligesom mange andre guitarpedaler, der er udviklet til kanalskift, giver den mulighed for let og håndfrit at skifte mellem chorus og reverb, men i tillæg hertil giver den også adgang til looper og trommemaskine, hvilket gør, at du ikke behøver at vente på, at trommeslageren kommer i gang.

Med den indbyggede looper, får du mulighed for at tillægge lidt ekstra effekt til guitarlyden, hvilket betyder, at du i bund og grund får halvanden pedal for pengene i stedet for kun en enkel.

En anden ting der nok er med til at tiltrække rigtig mange kunder ved Nux NMP-4 er det trådløse element. Der er nemlig ikke behov for ledninger, når pedalen kobles med en Nux Stageman, hvilket betyder, at der ikke er nogen sandsynlighed for, at du bliver nødt til at øge den enorme mængde ledninger der ofte løber henover gulvet i øvelokaler og på scener.

Nux NMP-2 – den billige

nux nmp2 footswitch guitarpedal

Nux NMP-2 er en lille og billig A/B switch, men det gør den bestemt ikke mindre effektiv. Modsat de to foregående så er Nux NMP-2 en dobbelt fodkontrol med to knapper, hvilket gør, at du har en større mængde muligheder. Ligeledes er det en universel fodkontrol, hvilket gør, at den kan bruges med alle forstærkere og pedaler, der er udstyret med ¼” jack controllerinput, og den kan endda bruges til keyboards. Det eneste du skal sørge for, er, at det udstyr den skal benyttes med er udstyret med et globalt kontrolinput.

Akustisk Guitar effekt

Fordi der er forskel på guitarer, er der selvfølgelig også forskel på guitarpedaler. Hvor elektriske guitarer er som skabt til at få deres lyd ændret og forbedret af pedaler, er det ikke helt lige så simpelt med akustiske guitarer. Det betyder selvfølgelig ikke, at det ikke giver en fantastisk lyd, det betyder bare, at du ofte bør kigge efter dedikerede akustiske guitarpedaler, for at få den bedste effekt.

Mange af guitarpedalerne, der laves til akustiske guitarer, er faktisk ikke engang guitarpedaler, men snarere gulvmonterede pre-amps, der tweeker og tuner lyden, så den får et endnu bedre samspil med forstærkeren, hvilket i sidste ende gør, at du får et endnu bedre resultat.

Nux NAP-5 Stageman Floor Preamp DI-Box – testvinder

nux nap 5 stageman floor preamium guitarpedal

Nux NAP-5 Stageman Floor er en analog preamp med digitale effekter og loop-funktion designet til akustiske guitarer. Preampen er udstyret med en 3-båndet tonekontrol, et justerbart notch-filter og gainkontrol. Derudover kan den også leverer en del forskellige chorus- og reverbeffekter, der styres med hver sin knap, og begge effekter er selvfølgelig tilpasset til akustisk guitar.

Guitarpedalen kan optimeres i forhold til den type pickup, der er monteret på din akustiske guitar, så du ender med at få den bedst mulige signalbehandling. Derudover er Nux NAP-5 udstyret med et indbygget effektloop, så du kan tilslutte en hvilken som helst guitarpedal eller effektenhed.

Det fedeste feature er dog muligheden for at omdanne Nux NAP-5 til en loop-pedal ved at holde knapperne til chorus og preampnede. Funktionen har 60 sekunders optag og ubegrænset overlay, så du kan jamme hele natten væk.

Zoom AC-3 – den mest solgte

zm ac 3 akustisk guitarpedal

Der bliver langet rigtig mange udgaver af Zoom AC-3 over disken, og det er der en grund til. Zoom AC-3 er nemlig en preamp og guitarpedal, der er designet til at restaurere en den af den tone, der går tabt, når man benytter en piezo-pickup på sin akustiske guitar.

For at det skal give mening, er man nødt til at have en idé om, hvad en piezo pickup er. Kort sagt, er det en pickup der monteres omkring broen, og forstærker lyden baseret på spændingen i strengene. Det er der rigtig mange fordele ved, men en af de helt store ulemper er, at en del af lyden forsvinder. Hvis du har en piezo-pickup monteret på din guitar, er der derfor ikke nogen undskyldning for ikke at kaste en Zoom AC-3 i kurven.

Derudover har Zoom AC-3 så mange indstillingsmuligheder, at du kan tilpasse den til lige netop din guitar, hvilket er en kæmpe fordel, da den derfor altid vil være relevant, lige meget hvilken guitar du ender med at skifte til i fremtiden.

Xvive MIKE – den billige

xv mike akutisk giutarpedal

Guitarpedalen med det spøjse navn ”Mike” er en effektpedal skabt specifikt til at forbedre lyden fra din akustiske guitar. XVive har fået kortlagt sammenhængen mellem akustiske guitarer og ribbonmikrofoner, og den viden har de brugt til at skabe MIKE.

Det MIKE kan, er at forbedre lyden fra din akustiske guitar gennem adgang til 9 forkellige EQ-kurver, der hver især er designet til at øge lydkvaliteten fra akustiske guitarer, hvilket får det til at lyde som om, din guitar er tilsluttet en ribbonmikrofon.

Bas Guitar pedal

En basguitarpedal bliver også kaldt en oktavpedal, og den har et primært formål; det er at sænke tonelejet fra din guitar eller din basguitar med en eller flere oktaver. For en guitar betyder det, at den kan komme til at lyde som en bas, og for en basguitar betyder det, at den kan komme til at lyde som noget mørkere, dybere og ondere end en almindelig bas.

Et af de mest kendte eksempler på brugen af oktavpedaler er sangen Seven Nation Army med White Stripes, hvor Jack White ene mand formår at spille basgangen på sin guitar gennem hele nummeret, imens han samtidig smækker op for guitarlyden for at spille solo og omkvæd.

Boss OC-3 Super Octave – testvinder

boss oc 3 super octave guitarpedal

Boss OC-3 Super Octave er en basguitarpedal fra allerøverste skuffe. I den ene guitarpedal får du hele tre forskellige indstillinger til oktaveffekter; en polyfon oktav, en oktav med distortion og selvfølgelig den klassiske Boss OC-2 oktaveffekt. Ligeledes er den udstyret med separate indgange til henholdsvis guitar og bass.

En af de ting der var allermest vellidt ved Boss OC-2 guitarpedalen var muligheden for dobbeltoktav. Kort sagt betyder det, at du kan få den originale tone sammen med en tone, der ligger en oktav over, og en tone, der ligger en oktav under.

Som noget helt nyt kan Boss OC-3 også bruges til basguitar, hvorfor den har fået installeret en separat basindgang, og det er bare et par af grundene til at guitarpedalen fra Boss får så mange anbefalinger.

Boss GT-1B – den mest solgte

gt boss 1b bas multi effekt board guitarpedal

Hvis du leder efter en multieffekt til din bas, så er dette enorme hakkebræt et fantastisk valg, og det er måske lige netop derfor, at det er blevet så populært blandt bassister i Danmark. Kort sagt er det nemlig et effektboard, der kan det hele. Det er lige meget om du skal bruge det i studiet eller på scenen, med over 90 forskellige effekter indeholder det helt bestemt det du skal bruge.

GT-1B indeholder en enormt bred vifte af forstærkermodelleringer, der gør, at du kan få rigtig meget ud af den med effekter som Boss MDP, limiter, distortion, chorus, flanger, delay, reverb eq og wah udover de mere eksotiske effekter som harmonist, bass synth og defretter.

Zoom B3N – den billige

zm zoom b3n bas multi effekt board guitarpedal

Selvom effektbrættet fra Zoom ligger i den billige ende af effektbrædder, så er det ikke fordi der er skortet på mængden af effekter med 67 DSP-effekter, fem forstærkeremuleringer og fem kabinetter, kromatisk tuner, fodkontakt og looper med op til 80 sekunders optag.

Zoom B3N er et glimrende pedalbræt til den kræsne bassist, der i høj grad giver dig mulighed for at bygge din egen unikke baslyd op fra bunden, og udover alle de indbyggede features, er programmet Zoom Guitar Lab til Mac og Windows også inkluderet. Så selvom det er en af de billige guitarpedaler, er der bestemt ikke tale om discountkvalitet.

Boost Guitarpedal

Selv hvis du ikke ved, hvad en boostguitarpedal gør, så er der en god sandsynlighed for, at du kan regne det ud baseret alene på navnet. Kort fortalt så er det en boostpedal gør at booste lydniveauet, men hvis man virkelig dykker ned i formålet, så er der lidt mere involveret end bare at skrue op for lyden.

Den mere tekniske forklaring på en boostpedal er, at den øger lydniveauet inden signalet overhovedet er nået til forstærkeren, hvilket betyder, at du får en øget lyd, der ikke bliver formummet af distortion og gain. Kort sagt er den ekstremt effektiv, hvis du allerede har opnået den lyd du gerne vil have, men stadig gerne vil have mere af den.

Fender Enganger Boost – testvinder

fd fender engager booster guitarpedal

Fender Engager er noget så simpelt som en dedikeret boostguitarpedal. Den giver dig et øget lydniveau og en tykkere tone og intet mere end det. Det er bestemt ikke en dårlig ting, for det den gør, det gør den helt fantastisk.

Det der gør at Fender Engager Boost ender helt i toppen af boostguitarpedaler er den mulighed, den giver dig for at forme din tone via den indbyggede 3-bånds equalizer sammen med muligheden for at rette din mellemtone med den indbyggede frekvensomskifter.

Det er en simpel pedal i en simpel udformning. For nogen kan det måske virke lidt kedeligt, men den gør det den skal, og den er bygget så solidt, at den kommer til at gøre det i flere år end du får brug for.

Nux Masamune booster og kompressor – den mest solgte

nuxmasamune booster kompress guitarpedal

Grunden til at Nux Masamune er blevet så populær som boosterpedal, er nok fordi den indeholder mere end bare en booster. Fordi boosteren er en lidt kedelig funktion, er der mange der vælger at finde en kombinationspedal, der indeholder en booster, og det er præcis, hvad tilfældet er med Nux Masamune. Nux Masamune er en kombineret booster og kompressor, hvilket gør den til et økonomisk valg.

Guitarpedalen er udstyret med to separate kontakter, så du kan styre effekterne individuelt og effekterne har ligeledes hver deres controllersæt. Boostsiden kan controlleres via level, drive og hi-cut, imens kompressorsiden styres via comp level, sustain, blend og clip controller.

Nux Core Deluxe – den billige

boost core deluxe guitarpedal effekt

Nux Core Deluxe leverer præcis hvad den skal, og det til en pris der er markant lavere end mange lignende pedaler. Det betyder dog ikke, at den er i dårlig kvalitet. Den lille guitarpedal er udstyret med fire justeringsmuligheder; level, drive, bass og treble, og en enkelt knap der skifter imellem aktiv og passiv. Den er så simpel som den kan være, men den gør præcis, hvad den skal, og det er det, der tæller.

Multieffekt Guitar pedaler

For mange guitarister bliver det hurtigt irriterende og uoverskueligt at skulle holde styr på den store mængde guitarpedaler, man hurtigt kan få skrabet til sig, og selv hvis du ikke køber brugte guitarpedaler, er det også dyrt. Derfor kan der være en enormt stor fordel i kigge nærmere på en guitarpedal med multieffekt eller et pedalbræt.

Carl Martin Quattro – testvinder

gallery quattro carl martin guitarpedal

Carl Martin har samlet fire af de bedste effekter igennem tiden i én samlet pakke. På den måde behøver du ikke investere i for mange forskellige pedaler på en gang.

Quattro’en lægger ud med en kompressor/limiter med en ekstremt simpel kontrolopsætning, hvilket gør, at den er lige til at gå til. Derefter kommer overdrive med on/off switch og mulighed for at vælge imellem crunch og hi-gain. Så kommer vintage chorus effekten der er klassisk opbygget og har en dejlig, blød lyd, inden vintage echo sætter prikken over i’et.

Kvaliteten af multieffektpedalen fra Carl Martin er i høj grad grunden til at den ender med at slå så mange af konkurrenterne af banden. I bund og grund er der tale om et produkt, der er rundt regnet 10% mere gennemtænkt end mange lignende pedaler.

Joyo GEM BOX III – den mest solgte

joyo gembox3 guitarpedal multieffekt

Hvis du har brug for et enkeltmandsorkester, så er det Joyo GEM BOX III du skal kigge nærmere på, for med den indbyggede 52 sekunders loop er det præcis den mulighed du får, og med muligheden for at vælge mellem 300 forudindstillede effektlyde, er der virkelig lagt i kakkelovnen til, at du kan give den fuld spade. Kort sagt er der med Joyo GEM BOX III dømt blærerøv for alle pengene.

Mooer Red Truck – den billige

mooer red truck guitarpedal multieffekt

Mooer Red Truck har en ekstremt simpel opbygning, hvilket også gør den let og overskuelig. Den er bygget op som fem pedaler der ligger side om side. De fem effekter der er tale om, er: Overdrive, distortion, modulation, delay og rumklang, og desuden er den udstyret med en boostsektion forrest i kæden.

Det er et pedalbræt til guitaristen, der ikke har tid til så meget pjat, og bare gerne vil have et pedalbræt, der virker. Du kan helt bestemt blære dig mere med nogen af de ovenstående brædder, men med Red Truck fra Mooer er det heller ikke blær det handler om i første omgang.

Volume Guitar pedal

En volumepedal er præcis, hvad den lyder som. Det er en mulighed for at skrue op for lyden, hvis du eksempelvis skal have mere smæk på guitaren i omkvædet end i verset. Den er en af den slags pedaler man sagtens kan undvære, men hold kæft hvor er den uundværlig, når man først har vænnet sig til den.

Ernie Ball EB6180 JR – testvinder

ernieball jr volume guitarpedal

Guitarpedalen fra Ernie Ball er en kompakt og ekstremt velkonstrueret volumepedal, der giver en rigtig god fornemmelse. Derudover er der også tale om en juniormodel, hvilket betyder, at selv små guitarister kan få rigtig meget glæde af den. Alt i alt er der tale om en meget fornuftig guitarpedal, der leverer, hvad den er beregnet til og giver dig mulighed for at kontrollere volumen uden at der opstår for meget feedback.

Ernie Ball EB6166 – den mest solgte

ernie ball EB6166 xlarge volume guitarpedal

Grunden til at Ernie Ball EB6166 er den mest solgte model pt, er nok fordi der er flere voksne guitarister, der bruger meget tid på pedaler, end der er blandt de yngste guitarister. I korte træk er dette nemlig den præcis samme guitarpedal som EB6180 JR, den er bare større. Derfor kunne den lige så godt være endt som testvinder, da kvaliteten er den samme. Forskelle er primært, at denne udgave er en del tungere at tage med rundt.

Roland EV 5- expression – den billige

Roland ev 5 1 expression kontrolpedal guitar

Til de gange hvor der skal være smæk for skillingen i bogstaveligste forstand, så er Rolands EV 5 et enormt godt valg. Der er tale om en ekstremt solid pedal, der formår at levere præcis, hvad den skal til en pris, der er lige lidt lavere end konkurrenternes.

Strømforsyning til guitarpedaler

Hvis der er en ting stort set alle guitarpedaler har brug for, så er det en strømforsyning, da langt de fleste har brug for en aktiv strømtilførsel, før de har nogen form for effekt.

Du har måske lagt mærke til, at rigtig mange pedaler har mulighed for at tilslutte batterier, men medmindre du gør brug af genopladelige batterier, så er skaden på miljøet relativt stor, da batterierne sjældent holder længe, fordi de bliver prøvet hårdt.

Selvom det er din første pedal, kan det godt betale sig at kigge nærmere på en strømforsyning, hvor du kan koble flere pedaler til. Det bliver nemlig hurtigt til et kaos af pedaler, ledninger og strømforsyninger, og alt hvad man kan gøre for at holde antallet af ledninger nede hjælper.

Tilføj en kommentar...