Musikinstrumenter

Bongo Tromme


Går du og overvejer at købe et par bongo trommer? Eller har du bare lyst til at vide lidt mere om dem? Uanset hvad kan du her få lidt mere viden om de skønne, alsidige trommer.

Bongo trommerne betegnes somme tider blot som bongos. Dette skyldes blandt andet, at bongo trommerne i langt de fleste tilfælde kommer i et sæt med to sammentømrede trommer. Desuden er bongos en kortere og mere mundret betegnelse for nogen.

Cubansk oprindelse

Det er sjældent til at sige noget om, hvornår musikinstrumenter helt nøjagtigt blev opfundet. Af og til er der opfundet tidligere afarter af instrumenterne, inden de udviklede sig til det, vi kender dem for i dag. Bongo trommerne siges dog flere steder at være blevet udformet, til det vi kender i dag, omkring året 1900. Det er selvfølgelig et cirkatal, men dette årstal er et godt bud. De skulle være blevet opfundet på Cuba for primært at blive en del af latinamerikanske bands. Ofte var det bands, som skulle få folk til at svinge hofterne og danse til de eksotiske rytmer.

Bongo trommernes udseende

Bongo trommerne er to afrocubanske trommer, der er fastgjort til hinanden. Dette er for at skabe muligheden for livligt at kunne spille en musisk dialog-agtig rytme, da de to trommer ikke lyder ens. Trommerne har forskellig størrelse – den ene er en smule mindre end den anden. Dette betyder, at den mindste har en lysere lyd end den største. Derfor er det muligt at skabe et hav af forskellige variationer i spillet med begge trommer. Selvfølgelig er der også en praktisk faktor ved, at de to trommer ikke blot er adskilte trommer. De er altid ved hinandens side og udgør nærmest et enkelt instrument i sig selv ved at være sammentømrede. Hvis du er højrehåndet, bør du placere den største tromme til højre.

Selvom der er en lille smule forskel på størrelsen mellem de to trommer, og selvom trommerne generelt kommer i mange forskellige udformninger, kan vi dog generelt betegne dem som et par ret små trommer. De måler ofte ikke mere end cirka 13 gange 18 centimeter. Trommernes kroppe er lavet af træ med et hulrum indeni. Den ene ende er betrukket med slidstærkt dyreskind, som skal kunne holde til hændernes slag.

Som udgangspunkt er alle bongo trommer små i størrelsen og lavet af træ og dyreskind, men der findes et hav af designs. De kan være mere eller mindre eksotiske udformede. Mere eller mindre primitive eller af nyproducerede produkter af meget højkvalitet. De kan også være farvede, lakerede eller blot i synligt træ.

Lyden

Bongo trommernes sprøde lyd gør sig godt de fleste steder. Det er en lyd, som blandt andet bruges til at underbygge forskellig slags musik med en rytme. Det kan være de fleste musikgenrer, men trommerne bruges dog mest i sydamerikansk musik, hvor de er et meget populært instrument. Genrer som afrocubansk jazz og salsa er for eksempel storforbrugere af bongo trommerne. Sammenlignet med congas trommer er bongo trommernes lyd højere.

I børnenes musiklokale

Et sted hvor bongo trommerne gør sig specielt godt, er i børnenes musiklokale. Hvis du prøver at huske dig tilbage til et musiklokale på din folkeskole, efterskole eller måske endda højskole, kan du sikkert se et sæt bongo trommer for dig. De fleste har, på et eller andet tidspunkt i deres liv, spillet – eller blot set – et par bongo trommer.

Trommerne er populære i skoler og andre institutioner, fordi de både er slidstærke og forholdsvis lette at gå til. Du bruger blot dine hænder til at spille med, og der er ikke en masse forudsætninger for at gå i gang. Det er sjovt, og der er masser af muligheder for at eksperimentere og prøve sig frem. Du kan spille på bongo trommer, selvom du aldrig før har haft et instrument i hænderne, eller du kan give det til en elev, som aldrig har spillet på et musikinstrument. Dermed er det en rar og til tider belejlig løsning for en musiklærer.

 

Men også på de store scener

Man skal på ingen måde undervurdere bongo trommerne. Som sagt kan de anvendes i enhver musikgenre og lægge sig som den perfekte rytme. Det har mange professionelle musikere fundet ud af. Desuden er de professionelle ofte blevet inspireret af bongo trommernes legende rytmer. Det er nemt at sætte sig ned ved trommerne og improvisere. Denne leg er ofte blevet til store hits inden for både rock, pop, funk, reggae og endda klassisk musik.

Et eksempel på bongoens lyd i et stort hit kunne være Rolling Stones’ nummer ”Sympathy for the Devil.” Desuden har store stjerner som Beatles, Marvin Gaye, Bob Dylan og Santana benyttet sig af bongo trommerne i deres musik. Især i 1960’erne og 1970’erne havde trommerne en gylden tid, men de er dog alligevel blevet brugt jævnligt gennem årtierne. Du kan sikkert huske et dansk hit, som også anvendte bongos i stor stil. Her tænker vi specielt på Safri Duo’s kæmpe hit ”Played-A-Live” fra år 2000, som faktisk ofte blot bliver kaldt ”The Bongo Song.”

Svært ved at skelne?

Bongo trommerne er en del af persussion familien og forveksles tit med andre former for trommer. Især kan folk have svært ved at skelne mellem conga trommer og bongo trommer. Men ser man disse to typer trommer ved siden af hinanden, er det ikke så svært endda. Conga trommerne er nemlig en del større end bongo trommerne, og desuden er conga trommernes lyd dybere end bongo trommernes.

 

Hvis du vil eje et par bongo trommer

Der er meget godt at sige om bongo trommer. For det første er de nemme at spille på. Traditionelt set spiller man blot med håndflader og fingre, og du kan spille, hvor det skulle være. Du kan starte med nogle simple øvelser eller simpelthen blot prøve sig frem.

Det er desuden muligt at spille sammen med andre i stort set alle sammenhænge – om det er i musiklokalet, i kirken, i et band eller et helt andet sted. Derved kan man træne evnen til samspil og have det sjovt imens.

{{ reviewsOverall }} / 5 Brugere (0 Stemmer)
Rating0
Det har folk sagt... Efterlad en anmeldelse
Order by:

Be the first to leave a review.

User Avatar User Avatar
Godkendt
{{{ review.rating_title }}}
{{{review.rating_comment | nl2br}}}

Show more
{{ pageNumber+1 }}
Efterlad en anmeldelse

Your browser does not support images upload. Please choose a modern one

Tilføj en kommentar...