Musikinstrumenter

Cello

cello
Skrevet af Jacob Bager



Ser man en cello for første gang, vil nogle måske vælge at beskrive det som en overdimensioneret violin – men reelt set er en cello så meget andet og mere end det. Dette strenginstrument udmærker sig nemlig på sine helt egne unikke punkter, både hvad angår form, lyd og historie.

Et stykke italiensk instrumentkunst

Ligesom violinen har celloen sin oprindelse i Italien. Hvor ordet violin har sin sproglige betydning, der tilnærmelsesvist kan oversættes til ”et lille strengeinstrument”, er navnet for cello ligeledes bygget videre på denne betegnelse. Ordet cello er nemlig ikke traditionelt set det hele ord, men er er i stedet en kort form eller forkortelse af det italienske ord violoncello. Dette er altså med til at fremhæve disse to instrumenters familiære relation til hinanden.

Op- og nedture i celloens udbredelse

Strygeinstrumenter i violinfamilien såsom instrumenter lignende celloen så dagens lys i begyndelsen af 1500-tallet. Det var dog først i 1700-tallet, at celloen for alvor blev gjort populær i det nordlige Europa af de italienske musikere og cellister. I vores moderne dage bruges celloen stadig flittigt i mange forskellige ensemblementer og musikstykker, og er et populært klassisk instrument verden over.

Unik udformning med sans for detaljen

Generelt for celloer gælder, at de har en unik udformning med sans for detaljen. Således er dette instrument klassisk set lavet af træ, der er blevet udskåret. Klassisk set er den således udformet af eksempelvis lavet af gran i top-delen, mens et materiale som eksempelvis ahorntræ ofte vil blive brugt til områder såsom siderne, bagsiden og celloens hals. Der er dog ikke nogen faste regler, og det ses eksempelvis også hyppigt, at træsorter såsom poppel eller pil ligeledes kan bruges til violinens krop. Af mere moderne materiale er det nævneværdigt at komme ind på udformninger lavet af ting såsom eksempelvis kulfiber eller aluminium.

Selvom det kan virke som en fix idé at have celloen udformet i disse mere moderne udgaver, er der faktisk en del fordele at hente, også på flere områder end blot det stilistiske. Således er en cello lavet af kulfiber for eksempel særligt oplagt at bruge til udendørs brug. Dette er i kraft af, at materialets styrke og modstandsdygtighed sikrer, at instrumentet i højere grad kan udsættes for forandringer i faktorer såsom luftfugtighed og temperaturforskelle, uden at det påvirker lyd eller spilleegenskaber.

I modsætning til lignende instrumenter i udformning som eksempelvis en violin eller en viola, har en cello ligesom en kontrabas en form for pind eller støtte i enden, så den kan hvile på gulvet. På den måde bliver den lidt højere vægt supporteret, så musikeren kan spille frit og uden omsvøb. En cello kan snildt veje op imod 15 kilo, hvorfor det er nødvendigt at kunne have den nødvendigt supporteret.

Sådan spiller man på en cello

At blive dygtig inden for cello kræver naturligvis mange timers øvelse og stor målrettethed. Der findes forskellige teknikker og stile inden for cellospil, hvoraf den mest kendte naturligvis er ved brug af en bue. Med dette redskab føres fine hård henover strengene på instrumentet, hvilket får den til at vibrere og dermed lukke lyd ud. En anden måde, hvorpå man kan spille på cello, er ved såkaldt ”plucking”, hvor man bruger fingrene til at få lyd ud af instrumentet. Denne metode er dog ikke den mest gængse, men bruges jævnligt i forbindelse med visse stykker klassisk musik.

En central del af klassisk musik

Celloen er en vital del af langt de fleste klassiske koncerter, og er således et vigtigt delelement hos blandt andet symfoniorkestre og i enhver strygekvartet. Her bidrager dette smukke instrument med en dyb klang.

Kendte klassiske stykker musik, hvor celloen indgår med en central rolle, inkluderer for eksempel Bachs Cello Suite No. 1, som du med garanti kender rigtig godt, også selv hvis du ikke er så meget inde i verdenen af klassisk musik og strygeinstrumenter. Udover dette findes der mange andre gode eksempler på smuk klassisk musik med celloen i fokus: Langt mere end hvad der ville være muligt at opsummere fyldestgørende i denne sammenhæng. Er du nysgerrig på at lære mere om, hvilken musik dette fantastiske element gennem tiden har bidraget til, er der heldigvis rig mulighed for at gå yderligere på opdagelse i dette.

Celloen er således kendetegnet ved både et stort solorepertoire men også ved enestående og smukt akkompagnement.

Bred anvendelse af celloer

Noget af det smukke ved en cello er dens bredde anvendelsesmuligheder. Dette instrument kan nemlig både stå alene eller sammen med flere eller mange andre instrumenter. De findes da også i en lang række af forskellige ensemblementer, og ikke kun i de helt klassiske kontekster: Således ses det blandt andet, at celloer er et populært instrument i blandt andet moderne kinesiske orkestre, og der er endda eksempler på, at såkaldte cello rock bands eksisterer med stor succes. Her ses det for eksempel at grupper af celloer bliver brugt til at producere lyde, rytmer og teksturer, der minder om samt harmonerer godt med de mere klassiske rock-lyde.

Sådan lyder celloen

En cellos dybe klang er karakteriseret ved de fire strenge, som man får til at vibrere, når man spiller på den. De stemmes i formen C-G-D-A og er kendetegnet ved at være en oktav dybere end et instrument som bratschen, der ligeledes er et strygeinstrument i violinfamilien.

Sådan fungerer det reelt

Er du nysgerrig på de mere tekniske forklaringer af, hvordan instrumentet producerer sin smukke lyd, skal du lede efter noget fysik at anvende på, hvad der foregår, når man spiller. Den enkle forklaring på disse fysiske hændelser er, at en streng på celloen vil vibrere, når den bliver påvirker af enten cellistens bue eller fingre. Når strengene vibrerer, flyttes luften omkring den, hvilket producerer bølger, der kan opfanges af det menneskelige øre som lyd. Den hule krop, som selve celloen består af, er med til at forstærke vibrationerne og dermed også lyden, så det kan høres og ikke går tabt.

Relateret til dette fremgår det også, at forskellig udformning af celloens krop naturligvis vil være med til at påvirke lyden forskelligt, så hver cellemodel er unik.

{{ reviewsOverall }} / 5 Brugere (0 Stemmer)
Rating0
Det har folk sagt... Efterlad en anmeldelse
Order by:

Be the first to leave a review.

User Avatar User Avatar
Godkendt
{{{ review.rating_title }}}
{{{review.rating_comment | nl2br}}}

Show more
{{ pageNumber+1 }}
Efterlad en anmeldelse

Your browser does not support images upload. Please choose a modern one

Tilføj en kommentar...