Lydudstyr

Klips mikrofon

klips mikrofon




Måske laver du film, måske laver du interviews foran et kamera, måske holder du foredrag for større forsamlinger og har brug for en pålidelig mikrofon, der kan sørge for, at alle kan høre, hvad der bliver sagt. Der kan være mange grunde til, at du kan have et behov for klips mikrofoner. De er små og diskrete og kan placeres på eller under tøjet for at komme tæt på munden, uden at man bemærker dem. De kan gøre samtalen mere naturlig og intim, end hvis man skulle stå med en mikrofon, som kan virke store og klodsede, og som tager opmærksomhed fra både publikum og taler.

Hvem kan have glæde af klips mikrofoner?

Disse mikrofoner er ofte gode til dem, der på den ene eller anden vis producerer film. De er, udover at være gode, pålidelige mikrofoner, også smarte, fordi de kan placeres på subjektet uden at være iøjnefaldende. Det er selvfølgelig vigtigt, når du går op i at skabe det gode billedet. Allervigtigst optager de ordentlig lyd.

Hvis du interviewer folk, der ikke før har været på TV, kan store mikrofoner desuden virke lidt intimiderende. Vedkommende vil derimod ikke bemærke det, hvis du bruger klips mikrofoner, da de blot placeres på tøjet og derefter lades være. På den måde virker mikrofonen ikke som en unaturlig rekvisit, der kommer imellem interviewer og den interviewede, når de snakker.

Disse mikrofoner fungerer desuden særdeles godt til for eksempel foredrag og taler som en pålidelig mikrofon, der kan sende lyd fra taleren til højttaleren, så alle i publikum kan høre, hvad der bliver snakket om. Det kunne en håndholdt mikrofon også, men man ville enten skulle stå med mikrofonen i hånden eller stå bag et mikrofonstativ. I stedet får du mulighed for at bevæge dig frit rundt, og så slipper du for en træt arm efter at have holdt på en mikrofon.

Pålidelige og diskrete mikrofoner

Man kan strategisk placere mikrofonen tæt på munden – måske i skjorten eller jakken, så de altid opfanger lyden ved samme lydstyrke, da de ikke flyttes længere væk eller tættere på taleren. Det betyder altså også, at taleren kan flytte på sig, hvad enten det er på en scene eller i en stol. Man har altså fri mulighed for at finde sig til rette ellers bevæge sig rundt i rummet, uden at det forringer lydkvaliteten.

Fordele ved klips mikrofoner er altså:

  • At de er diskrete og ikke for iøjnefaldende
  • At de kan opfange lyden fra meget tæt på munden
  • At de kan give frihed til at bevæge sig rundt, uden at det påvirker lyden
  • At de ikke er for intimiderende for folk uden erfaring på TV m.m.

Du kan desuden både finde dem trådløse og med diverse kabeltyper – blandt andet jackstik, så de kan kobles direkte til en mobiltelefon. De trådløse af slagsen har en transmitter for enden, som også placeres på subjektet, måske under blusen eller bag på bukserne. Disse transmittere sender så lyden til, hvad end du optager med – for eksempel dit kamera, din telefon eller en højttaler.

https://www.soundstorexl.dk/produkter/5014-instrument-mikrofoner/114965-ld-systems-ws-1000-mw-clips-mikrofon-til-messinginstrumenter/

https://www.danguitar.dk/boya-by-dm2-klemme-mikrofon-med-usb-c-til-android

https://www.soundstorexl.dk/produkter/3590-video-mikrofon/179168-roede-wireless-go/

https://www.danguitar.dk/boya-by-f8od-klemme-mikrofon

https://www.soundstorexl.dk/produkter/5010-knaphul-mikrofonsaet/178056-akg-ck99-l-knaphul-mikrofon/

Tilføj en kommentar...