Tilbehør

Her er de 8 bedste trommestole i test

Trommestol

Noget af det der sjældent får stor opmærksomhed, når du skal investere i nye trommer, er stolen, men det er faktisk lidt af en forseelse. Det gælder både helt nye trommeslagere, og dem der har være i gamet længe, for det er let at overse stolen. Der kommer ikke noget lyd ud af den, hvis du slår på den, de fleste trommestole ligner hinanden, og resten af trommesættet er tit så dyrt, at det er det første sted, hvor der kan spares.

Nu er det bare sådan, at trommestolen har ret stor betydning for, hvor godt du spiller, og hvor længe du kan blive ved. Selvom mange tror, at det mest af alt handler om, hvilken højde stolen er indstillet i, men det er mere end det. Hvis din trommestol er ubehagelig at side på, går det nemlig ud over din tid bag trommerne. Jo bedre du sidder, jo længere kan du blive ved med at øve dig, så simpelt er det.

Men som sagt er det faktisk uhyre svært at kende forskel på trommestole, for det er rigtigt, at de fleste ligner hinanden til forveksling. Derfor har vi gennemgået en lang række trommestole, så du kan vælge imellem de bedste trommestole, lige meget hvor garvet du er, eller hvor længe du har tænkt dig at sidde på den.

Pearl D-790 Trommestol – testvinder

Pearl D-790 Trommestol

De fleste der har kigget på trommer, ved noget om trommer, eller har set et dansk musiklokale, kender Pearl logoet, og det hænger nok sammen med, at Pearl er blandt de førende producenter af tromme- og slagtøjsudstyr, men sådan har det ikke altid været.  Inden Pearl producerede trommer under eget navn, producerede de nemlig trommeskaller for andre selskaber, hvilket betyder at over 30 andre producenter, har kunnet nyde godt af Pearls overlegne håndværk, og endnu tidligere end det producerede de ikke engang trommer.

Pearl er nemlig et Japansk firma, og da det blev grundlagt i 1946, producerede de nemlig nodeholdere og stativer til musiske formål. Det var først fra 1950, at fokus rykkede sig til slagtøj, og først i 1953 at selskabet fik sit nuværende navn: ”Pearl Industry, Ltd.”

Selve stolen

Men nu skal det jo ikke handle om firmaet, det skal handle om trommestole, og selvom denne trommestol fra Pearl ligner de fleste andre trommestole, betyder det ikke, at den er ligesom alle de andre. Modsat mange af konkurrenterne, har den nemlig ikke et gevind til at justere højden. Det betyder dog ikke, at du ikke kan indstille højden, den har nemlig stadig trinløs justering og fastholdelse med memorylock.

Sædet er udført i sort kunstlæder, og de solide dobbeltben sørger for, at stolen står godt fast, så der ikke er risiko for, at du får væltet den, heller ikke selvom det pludselig gør vildt for sig. Alt i alt er der tale om en enormt lækker trommestol til en pris, hvor de fleste kan være med.

Specifikationer

  • Sæde i sort kunstlæder;
  • Trinløs højdejustering med memorylock;
  • Dobbeltben der står enormt solidt på jorden.

Roland RDT-SH Trommestol – mest solgte

Roland RDT-SH Trommestol

Hvis du forestiller dig en almindelig trommestol, så vil det nok være en helt almindeligt udseende trommestol, med et fladt, rundt, sort sæde og forkromede dobbeltben, der dukker frem på nethinden, og det er der en grund til.

Det er nemlig sådan en klassisk trommestol ser ud, og det er også den slags trommestole, der følger med, hvis du køber et begyndertrommesæt. Det betyder selvfølgelig, at den slags stol, nu står til fri afbenyttelse i utallige musiklokaler rundt omkring på landets folkeskoler, i fritidshjem og også i rigtig mange private øvelokaler. Det betyder dog langt fra, at det er den bedste type trommestol at sætte sig på.

Selve stolen

Der er en grund til at denne trommestol fra Roland er blandt de mest solgte, for det er nemlig også en af de mest luksuriøse trommestole på markedet, hvilket ikke siger så lidt. Der er nemlig tale om en meget kraftig stol med dobbeltben, der står rigtig solidt på jorden. Ligeledes er den udstyret med et hydraulisk hæve/sænke-system og et meget solidt låsesystem med memory clamp.

Der hvor stolen virkelig skiller sig ud, er dog selve sædet. I stedet for det klassiske runde, flade sæde er stolen fra Roland nemlig udstyret med et MC-sæde, der er formet efter kroppen, hvilket gør den rigtig rar at side på.

Specifikationer

  • Trinløst, hydraulisk hæve/sænke-system;
  • MC sæde og dobbeltben;
  • Et solidt låsesystem med memorylock.

DiMavery DT-70 – den billige

DiMavery DT-70

Når det kommer til producenter af udstyr til musik, så er der relativt få nye producenter, der opnår stor succes. Det hænger sammen med, at der er rigtig mange meget etablerede producenter, der sidder på størstedelen af markedet, og det betyder, at de nye mærker, må se sig nødsaget til at slås om marginalerne. Det er dog ikke tilfældet med DiMavery.

DiMavery producerer et bredt udvalg af musikudstyr og siden 2004, har de været en markant spiller på det internationale marked. Selvom 2004 ikke ligefrem gør dem til et ”nyt” firma, så er de alligevel nye, når man tænker på, at de fleste af konkurrenterne blev etableret i 1950’erne og 60’erne.

Selve stolen

DiMavery DT-70 er en no-nonsense trommestol til en meget billig pris. Det betyder, at den er det helt rigtige valg, hvis du skal bruge en billige trommestole, der kan tage en del tæsk, kan indstilles let og kommer til at holde i rigtig mange år. DiMavery DT-70 er udstyret med tre solide dobbeltben, et sort lædersæde og et justerbart skruegevind.

Specifikationer

  • Sort lædersæde;
  • Forkromede ben;
  • Justerbar højde fra 47-58 cm via skruegevind.

Tama HT65WNBR Roadpro – nyheden

Tama HT65WNBR Roadpro

Tama er endnu en japansk producent af trommeudstyr, der har været på markedet siden 1960’erne, de har dog ikke opnået samme status som Pearl.

I 1965 begyndte Tamas produktion af trommer under navnet Star Drums. Hele produktionen blev håndteret på en fabrik selskabet også brugte til at producerer strengeinstrumenter for Ibanez. I 1966 stoppede fabrikken produktionen af Ibanez-guitarer, men trommeproduktionen er vokset stødt siden 60’erne.

Selve stolen

Roadprostolen fra Tama er det man kalder en vaskeægte mellemklasse stol. Den ligger lige i midten af feltet, hvor den hverken er dyrest eller billigst. Det betyder også, at den på rigtig mange punkter heller ikke er hverken bedst eller dårligst. Det lyder normalt ikke som en varm anbefaling, men når det kommer til trommestole, er det de færreste, der er vilde for at bruge over 1000 kroner på en trommestol, og det er her Roadpro fra Tama kommer ind i billedet.

Stolen kan justeres i højden ved hjælp af gevind og den har kraftige dobbeltben, der gør, at den står rigtig stabilt, når du giver den fuld smadder på tønderne, men det mest iøjefaldende ved stolen er sædet. Hvor de fleste trommestole har sorte sæder, har Roadpro et lysebrunt lædersæde, hvilket giver den et flot retroudseende.

Specifikationer

  • Brunt lædersæde;
  • Stabile dobbeltben;
  • Justerbar højde fra 43-66,5 cm.

Yamaha DS750 – de bedste anmeldelser

Yamaha DS750

Alle har hørt om Yamaha, det gælder ikke kun folk, der er interesserede i trommer eller musik. Yamaha producerer nemlig en lang række forskellige produkter, og en stor del af dem har intet med musik at gøre. F.eks. startede Yamaha Motors som en del af Yamaha, de er dog sidenhen blevet et selvstændigt selskab, selvom Yamaha stadig sidder på en stor del af aktierne.

Yamaha er verdens største producent af pianoer, hvilket betyder, at de selvfølgelig har stor erfaring med at producere klaverstole, men deres trommestole er heller ikke sådan at kimse af, og det er nok også den store designmæssige erfaring, der gør at Yamaha har høstet store roser for DS750.

Selve stolen

Nogle gange er den bedste løsning også den mest simple, og det er bestemt det, der er tilfældet her. DS750 stolen fra Yamaha ser nemlig ikke ud af noget særligt. Faktisk ligner den til forveksling en af de helt billige stole, der følger med til et begyndertrommesæt, men det er overhovedet ikke tilfældet.

Stolen har et smalt, sort lædersæde og en simpel memory clamp som låsemekanisme og enkeltben. Enkeltbenene til trods står den dog enormt solidt på jorden, og de er samtidig med til at give den en meget let konstruktion, der gør, at den er let at tage med rundt.

Specifikationer

  • Sort lædersæde;
  • Enkeltben;
  • Justerbar højde med memory clamp.

Pearl Timpani Throne Trommestol – den smarte

Pearl Timpani Throne Trommestol

Der er noget overraskende ved at se ud over musiklandskabet og opdage, hvor gamle store musikere bliver, før de stopper karrieren, men det gælder ikke kun rockstjerner. Der er nemlig også enormt mange hobbymusikere, der forsætter med at spille, så længe de overhovedet kan komme til det.

Jo ældre man bliver, jo mere kommer komforten dog til at betyde. Hvor den unge punktrommeslager kan nøjes med at sidde på en mælkekasse imens han/hun tamper derudaf, så forholder det sig lidt anderledes, med de ældre trommeslagere. Heldigvis er der hjælp at hente.

Selve stolen

Der er en grund til at Pearl har valgt at kalde denne stol for en trone, for sammenlignet med almindelige trommestolen har den bestemt et royalt udseende. Selvom den er udviklet med tanke på percussionister, der skal sidde bag paukerne, så er den brugbar både for trommeslagere, percussionister og bassister, der sidder med kontrabassen.

Stolen er udstyret med ryglæn og fodstøtte, ligesom den har hele fem ben, der kan justeres individuelt, for at give den en mere stabil jordforbindelse. Ligeledes er den enormt komfortabel, men al den luksus har dog en pris, og den pris er markant højere end på almindelige trommestole.

Specifikationer

  • Ryglæn;
  • Fodstøtte;
  • Fem ben med justerbare fødder.

Tama HT830 Round Rider XL – redaktionens udvalgte

Tama HT830 Round Rider XL

For nogen er det, der betyder allermest, at de kan skille sig ud. Sådan er det også, når det kommer til trommeslagere. Faktisk er det ofte trommeslageren, der har tendens til at påkalde sig lidt ekstra opmærksomhed. At trommeslagere ofte har det sådan, harmonerer dog ikke ligefrem fantastisk med det ofte jævne og kedelige design, som de fleste trommestole har.

Heldigvis er der også trommestole, der trækker i den anden retning. Stole hvor der lige har været lidt ekstra knald på farverne i designprocessen, hvilket gør det til stole, man helt sikkert lægger mærke til. Round Rider XL fra Tama er præcis sådan en stol, og udover at den ser helt fantastisk ud, er den også dejlig at sidde på.

Selve stolen

Round Rider er i første omgang designet som en traditionel trommestol med et rundt sæde og stabile dobbeltben, men det traditionelle stopper også lige der. Den læderbeklædte pude er nemlig gjort ekstra tyk, hvilket gør, at den er ekstremt behagelig at sidde på, og så har de valgt at give den et rødt læderbetræk, hvilket gør, at den helt bestemt er noget man lægger mærke til, og det er også grunden til, at den får en ekstremt varm anbefaling herfra.

Specifikationer

  • Rød, læderbeklædt XL sæde;
  • Stabile dobbeltben;
  • Justerbar højde ved hjælp af gevind.

DiMavery DT-20 Trommestol til børn – til begynderen

DiMavery DT-20 Trommestol til børn

Der findes rigtig mange forskellige slags trommestole, men hvis du skal finde en stol til de mindste trommeslagere, så er udvalget straks meget mindre, og tit er kvaliteten også markant lavere, når det kommer til stole til børn. Sådan er det dog ikke altid, og DiMavery er blandt de producenter, der tager musikudstyr til børn meget seriøst.

Selve stolen

DiMavery har lavet en enormt fornuftig trommestol til de allermindste trommeslagere, der gør, at de kan sidde godt, når de øver sig. Stolen er udstyret med et rundt sæde, der er lidt mindre end et standardsæde, så det passer til børn og andre små trommeslagere. Den er ligeledes udstyret med stabile, forkromede ben, og så er den ligeledes justerbar i højden, så den kan bruges igennem mange år.

Nogen kan måske blive fristede af den ekstremt lave pris og tænke, at stolen sagtens kan bruges af voksne, og det kan den også, til en vis grad, men den er langt fra stabil, med en voksen trommeslager ovenpå, hvilket blandt andet hænger sammen med, at den har enkeltben, hvilket er fint til små, lette trommeslagere, men det bliver ofte vakkelvornt med en voksen trommeslager ovenpå.

Specifikationer

  • Rundt lædersæde;
  • Forkromede ben;
  • Justerbar højde fra 32 til 38 cm.

Tilføj en kommentar...