Indhold
En klarinet er et instrument i træblæserfamilien. Ligesom de andre i familien har den et blad placeret i mundstykket. Dette blad er ofte lavet bambus og er en smule skrøbeligt. Derfor er det jo selvfølgelig udskifteligt. Der findes også eksempler på blade lavet af plastik, som er en smule mere robuste end de blade, som er lavet af bambus. Men du ofrer lyden for holdbarhed, hvilket er et kompromis, som de færreste musikere indgår i. Heldigvis kommer disse bambus blade ikke til at koste dig kassen og har en relativ lang holdbarhed under korrekt brug. Herudover er klarinetten faktisk den træblæser med det største tonaleregister, hvilket vil sige, at den har flere toner at gøre med i forhold til andre træblæsere som f.eks.:
- Saxofoner
- Sækkepiber
- Obo
Klarinetten ses hyppigst i den klassiske verden, hvor symfoniorkestre og bigbands bruger dem i stor stil. Klarinetten har også en fast plads indenfor jazz genren, hvor den både bruges til harmonisk baggrund og solospil. Du vil derfor ikke have problemer med at finde nytte af en klarinet, da den har en masse gode egenskaber.
Klarinetten blev opfundet i år 1700 og har med dens alsidige toneomfang formået stadig at være relevant – selv efter alle disse år. Klarinetten har dog været igennem en masse ændringer hen over årene. Den første klarinet var blot en skalmeje (en træfløjte) med tilføjet registerklapper. Registerklapper er små lufttætte klapper, der åbner og lukker for hullerne på en klarinet. Der er blevet eksperimenteret lidt med materialerne beregnet til at forsegle klapperne. I begyndelsen brugte man filt til at forsegle, men dette gjorde, at klapperne blev en smule utætte, og derfor måtte man begrænse længden og hullerne på en klarinet. Nu vil du se klarinetter med klapper lavet af læder fremfor filt, og du har derfor den dag i dag langt flere registerklapper at lege med. En klarinet har syv fingerhuller og tretten klapper.
Klarinet konstruktioner
- Begynder klarinetter: En typisk begynderklarinet
er lavet af plastik – ofte en cylindrisk udboring. En plastik klarinet er
perfekt, hvis du ikke er sikker på, om det her er det rette instrument for dig.
De er forholdsvis billige og nemme at vedligeholde.
- Avancerede klarinetter: En lidt mere avanceret klarinet er ofte lavet af træsorter fra dalbergia-familien, og i modsætning til billige klarinetter har den en konisk udboring. Det vil sige, at udboringen er formet som en kegle. Klarinetter af massivt træ giver den mest autentiske lyd men har det med at være en smule skrøbelige overfor udendørs brug. Så hvis dit brug af klarinetten er forbeholdt til koncerthuse og hjemme, så bør du går efter en klarinet af træ.
- Professionelle klarinetter: De mest avancerede
klarinetter er ofte bestående af gummi kaldt ebonit og trækomposit. Denne
konstruktion gør vedligeholdelsen af klarinetten nemmere for dit vedkommende,
da du heller ikke skal bekymre dig om at holde birnen varm som på en ud af træ.
Men en klarinet lyder altid bedst, når den er varm.
- Usædvanlige klarinetter: Under 2. verdenskrig blev der fremstillet en masse klarinetter af metal. Træsorterne brugt til klarinetter var nemlig meget svære at få fat på. Disse klarinetter er dog underlegne i forhold til træklarinetter, og egentlig kun skabt ud af nødvendighed, du kan derfor se bort fra dem, medmindre du samler på antikviteter.
Alle klarinetter har det, der kaldes en birne, hvilket er den lille udbuling
lige efter mundstykket. Birnen skal i særdeleshed holdes varm og tør, da det er
sådan, du får den bedste lyd ud af klarinetten. Du kan altid købe en
birnevarmer. Birnen er grunden til, at gummi klarinetter er de mest eftertragtede,
da de har nemmere ved at modstå kulde og fugt, og derfor anbefales de til
udendørs brug.
Klarinet konfigurationer
Hen over årene er der blevet udviklet flere forskellige konfigurationer til klarinetten. Dem vi kender i dag, vil enten være den tyske eller den franske konfiguration:
- Boehm: Boehm er det franske system og blev hurtigt det mest populærere system udenfor Tysklands grænser. Dette skyldes et simplificeret opsæt af lydklapper og huller, hvilket giver det en mere ergonomisk oplevelse af klarinetten.
- Oehler: Oehler er det tyske system og har kun set popularitet i Tyskland. Oehler er udstyret med flere klapper end Boehm systemet samt tonehuller, der justerer på instrumentets intonation, hvilket gør tonerne mere rene.
Ovennævnte er kun de mest acceptererede systemer. Der er lavet flere forskellige opsætninger end de to førnævnte, men de er den dag i dag ikke i kommerciel produktion. Du kan selvfølgelig godt få lavet speciallavede klarinetter i f.eks.:
- Mazzeo systemet: Dette er en konfigureret version af Boehm systemet og adskiller sig ved at gøre tonen B-dur lettere tilgængelig.
- Mclntyre systemet: Dette system er endnu en konfigureret version af Boehm, og med dets ekstra mekanismer gør (A-dur, A og B-dur) nemmere at ramme.
- Nx systemet: Dette er en simplificereret version af Boehm, hvor flere af de overflødige huller er erstattet af automatiseret mekanismer, som er beregnet til at åbne og lukke hullerne
Klarinet typer
Klarinetter kan være stemt på flere forskellige måder. Der er selvfølgelig nogle måder, der er mere populærere end andre. De forskellige typer er ligeledes:
- Bb klarinet. Denne klarinet vil være den, du er bedst bekendt med. Den benyttes ofte i Jazz.
- A klarinet. A klarinetten er en lidt større model end Bb og kan derfor producere nogle dybere toner end Bb klarinetten.
- Eb klarinet: Eb klarinetten er den mindste i familien og er med dens lille krop i stand til at ramme de høje toner.
- Bassklarinet, kontrabasklarinet og oktabasklarinet: Disse klarinetter er meget atypiske og ses sjældent.
Klarinetten er det blæseinstrument, som har det største register. Registeret er afstanden mellem den laveste og dybeste tone, et instrument kan lave. Klarinetten har hele fire registre:
- Det dybe register (skalmej-registeret): Det dybe register karakterers ved dens bløde og varme klang.
- Mellemlejet: Mellemlejet er, som navnet hentyder, lige i midten af det hele. Det sidder hverken på første række i klassen og gør sig bemærket, men det sidder heller ikke bagerst. Uden mellemlejet kan et musikstykke føles meget tomt, og mellemlejet er derfor fuldkommen uundværligt.
- Overblæsningsregisteret: Dette register er meget prominent og ofte brugt. Dets lyse og bløde klang gør det meget melodisk anlagt.
- Det lyse register: Det lyse register anvendes sjældent til andet end effekt og kan bedst beskrives som små pludselige nys i klasselokalet.
