Indhold
Kunne du godt tænke dig at lære at spille guitar? Så er du kommet til det rette sted!
Her på Rytmen.dk viser vi dig, hvordan du kan lære instrumentet uden at skulle igennem de klassiske metoder, så som privatlektioner eller musikskole.
Internettet har heldigvis mange muligheder i dag og her har vi samlet den store guide til, hvordan at du kommer i gang.
Køb af Guitar
Først og fremmest skal du selvfølgelig have en guitar, som du kan øve dig på. Det kan være at du allerede sidder med en i hånden, men hvis ikke, så kan du faktisk få fat i en god begynder guitar for så lidt som 500 kr.
Du kan købe instrumenter mange steder, men vi anbefaler en velkendt musikforretning så som 4Sound, som har butikker i København, Odense, Århus, Aalborg og Esbjerg.
Om du vælger akustisk eller elektrisk er helt op til dig selv. Den elektriske kan være en smule dyrere for begynderen, men til gengæld kan de mindre strenge være nemmere at lære på. Men det kan du læse meget mere om i vores guide til at vælge guitar.
Få guitaren i den rette stemning
Du har sikkert hørt begrebet “guitaren skal stemme“. Dette betyder egentlig bare at alle strengene lyder korrekt og er strammet nok til at de spiller de rette toner.
Når du starter ud med at spille, så er der ikke noget mere demotiverende end en guitar, som ikke lyder helt rigtig. Sidder du endda med en helt ny guitar, så er tonerne ofte i øst og vest!
Da jeg selv startede med at lære guitar, så var jeg afhængig af min onkel til at kunne stemme den, da han havde øre for dig og var garvet musiker. Men sådan er det heldigvis ikke længere.
Vi har derfor ligeledes samlet en guide til at stemme guitaren, med et af de mange værktøjer der findes online og på markedet.
Lær at spille guitar: Din første lektion
Med den rette guitar i den rette stemning er du klar til at gå i gang.
Du behøver ikke at skulle igennem hverken Mester Jakob eller Happy Birthday for at komme i gang med guitaren.
Marty her vil lære dig at spille guitar, og viser dig først den vel nok nemmeste akkord på en guitar: E mol (E minor på engelsk). Denne kan bruges i rigtig mange sammenhænge, hvor han til sidst i videoen viser hvordan du kan sammensætte denne med variationer af A og G akkorderne for at spille en Nirvana inspireret sang.
Øv dig langsomt på at flytte fingrende når der skiftes akkord og sæt så tempoet op når du begynder at få det i fingrende.
Du vil opdage at det tager lidt tid at vende fingrende til at flytte sig i rette tempo. Det hele kan godt virke lidt stift. Men du vil også opdage, at du ret hurtigt kan skifte akkorder, når du blot har øvet en times tid eller to fordelt over et par dage.
Dette er måske den bedste og vigtigste opdagelse du skal gøre dig når du lærer at spille guitar – den første overraskelse over hvor hurtigt du kan lære at spille noget ved at øve dig. Det er ren muskelhukommelse.
Så hurtigt kan du lære det
Du behøver ikke bekymre dig om du nu har noget talent inden for musikkens verden. Hovedparten af det at lære at spille et instrument er muskelhukommelse og en opdagelse af hvordan musikken hænger sammen.
Det handler ikke om du kan holde takten, kan stemme guitaren kun ved brug af øret osv. endnu. Det skal nok komme hvis du bliver ved længe nok. Lige nu kan du komme utroligt langt ved bare at memorere et par af dine yndlingssange.
Her kan du se et eksempel på hvordan det typisk lyder i starten, og hvor hurtigt man kan blive meget bedre:
Du opdager nok hurtigt hvad musikken kan gøre for dig. Det at sidde i bilen på vej på arbejde og have sangen fra i går på hjernen. Og du så går hjem og opdager at du kan flytte fingrende fra akkord til akkord, væsentligt hurtigere end du kunne i går. Om 3 måneder opdager du måske hvordan akkorderne på guitaren hænger sammen med akkorderne på klaveret. Om 6 måneder opdager du måske at du nemt kan improvisere og flyde ind og ud af sange på guitaren. Om 12 måneder kan du måske stemme guitaren ved hjælp af øret og bare gå i gang med at spille som havde du gjort det hele dit liv.
Lær at spille din yndlingssange
Her på siden har vi et større katalog af sange, som du kan gå i gang med at lære allerede i dag. Vi anbefaler selvfølgelig begynder kategorien med de nemmeste.
Et andet godt sted at starte er oversigten over guitar akkorder, som du kan bruge som et opslagsværk, når du er i tvivl, eller bare gerne vil lære noget nyt.
Musik er fantastisk og guitaren er en af de bedste instrumenter til at opdage det. Du skal bare øve lidt ad gangen og spille det som du ønsker. Som kommer det hele hen ad vejen. God fornøjelse.