Indhold
Der findes utroligt mange forskellige typer trommeskind. Hvilket trommeskind du bør anskaffe dig afhænger især af, hvilket lyd du ønsker, samt hvilken tromme skindet skal bruges på. Når du vælger trommeskind, er det vigtigt at have for øje, hvilken musikgenre du ønsker at spille. Dine egne personlige præferencer spiller selvfølgelig også en rolle, når der skal vælges det helt rigtige trommeskind. Det er altid en god idé at købe trommeskind et sted, hvor du har mulighed for at se skindet foran dig. Når du har de forskellige skind foran dig, kan du lettere sammenligne dem. Det er helt klart bedst, hvis du kan få lov til at prøve at spille på de forskellige skind. På den måde kan du få en rigtig god føling med, hvilke skind der fungerer bedst for dig, og hvilke der kan give lige præcis den lyd, som du ønsker. At købe trommeskind er ikke nogen billig affære, så det er bestemt vigtigt at tænke sig godt om inden købet. Der er som nævnt flere ting, der typisk adskiller trommeskind fra hinanden. Nogle af de overordnede forskelle er skindets antal af lag og skindets overflade.
Dobbelt eller enkelt trommeskind
Noget af det første der skal tages stilling til, når du skal vælge trommeskind, er hvor mange lag du ønsker, at skindet skal have. Trommeskind kan både bestå af et lag eller to lag. Udover at et trommeskind med to dobbeltlag er mere robust, så er lyden også forskellig, alt efter hvor mange lag du vælger. Et trommeskind der kun har et lag vil vibrere mere, hvilket giver et hårdt anslag og meget efterklang. Et trommeskind som består af to lag vil vibrere langsommere, hvilket giver et blødt anslag, samt mere bund til lyden.
Skindets overflade
Udover antallet af lag bør du også finde ud af, hvilken overflade du ønsker, at dit trommeskind skal have. De mest almindelige overflader er enten glatte og klare eller hvide og ru, også kaldet coatede. Lyden ændres rigtig meget, alt efter hvilken skindoverflade dit trommeskind har, så det er virkelig værd at overveje, inden du træffer en beslutning. Det coatede skind vil give dig en varm og klar lyd med et svagt anslag. Det klare skind vil derimod give klarere lyd med et kraftigere anslag. Når du skal vælge, hvilket trommeskind du ønsker, er det især vigtigt at overveje disse ting:
- Hvilken tromme skal skindet bruges til?
- Hvilken musikgenre ønsker du at spille?
- Hvilke trommestikker bruger du?
- Er du øvet eller nybegynder?
Hvor tit skal man skifte skindet på sine trommer?
Hvor tit du skal skifte skindet på dine trommer afhænger selvfølgelig af, hvor ofte du spiller. Professionelle kan skifte trommeskind rigtig mange gange på et år, men spiller du blot i din fritid kan en gang hvert andet eller hvert år være tilstrækkeligt. Det kan selvfølgelig blive nødvendigt at skifte trommeskind, hvis der går hul på skindet. Men selvom skindet ikke er revnet, kan det stadig være brugt så meget, at det har mistet sin klang og derfor bør udskiftes.